Ejendomsmæglerfirmaet Hans Korsgaard – med speciale i salg af campingpladser
 
Randersvej 88
8680 Ry
Telefon 86637272
Fax 86637273
Biltelefon 40175912
mail@hanskorsgaard.dk
      
Profil For købere For sælgere Nyheder Kontakt Referencer
Forside Print
  For købere Cases
 


(25-10-2008)

...Læs mere her

Nyhedsbreve


(17-04-2008)
Vi vil også udsende nyhedsbreve med jævne mellemrum. Nyhedsbrevene vil blive sendt til d
...Læs mere her

 
 

Hvem er Hans
Korsgaard?

 
 
LINKS
Campingrådet

 

Køb af campingpladser

Rettigheder og forpligtelser.
At drive campingplads giver visse rettigheder og mange forpligtelser. At have med mennesker at gøre, skal falde naturligt.

Går du rundt med en "lille borgmester " i maven og klart har den formodning, at netop din campingplads, er den bedste af dem alle, kan det ikke gå rent galt. Husk dog på, at nogle campister ikke må få beføjelser, der ikke kan gives til alle.
 
Du vil også være sjælesørgeren der trøster, fordi svigermor har anmeldt sit besøg. Gøremålene er mange og intet er for lille, eller for den sags skyld, for stort.
 
De fleste campingpladser drives som familiepladser, hvor hele familien deltager i den daglige drift. "

Antal af pladser til salg.
Vi har gennem mange år solgt gennemsnitlig 20 - 25 pladser om året. Grundet den nuværende finansielle situation er det svært at opnå den nødvendige finansiering. Bankernes krav til egenkapitalen er steget fra ca. 15 % af købesummen til mellem 20-25 %, hvilket gør det endnu sværere at formidlige handler.

Vi har derfor en periode hvor der ikke sælges mange pladser. Dette er prøvet før. I begyndelsen af 90érne havde vi "kartoffelkuren" som også gav finansielle vanskeligheder. Efter nogle år kom vi tilbage på det sædvanlige niveau. Vi forventer at det normale niveau kommer i løbet af 2011.

Hvem køber pladserne?

Håndværkere, Handels- og omkringrejsende eller skolelærere, er gerne at finde blandt de mest flittige købere. Men også politibetjente, slagtere, købmænd eller andre inden for servicebranchen er også iblandt. De er typisk mellem 30 - 45 år og har i flere år opsparet deres kapital i hus og på etableringskonto.

Campisterne sætter lighedstegn mellem ejeren og campingpladsen, hvilket gerne kommer til udtryk, ved at nævne lejrparret ved navn, i stedet for campingpladsens navn, når næste besøg skal planlægges. Og ve' den lejrchef, der ikke er hjemme, når campisten ruller ind af porten.

De fleste campingpladsejere føler, at de aldrig har "rigtig" fri, men de er heller ikke på "rigtig" arbejde, alting flyder ind i hinanden. Klokken fortæller kun hvornår du skal stå op eller gå i seng. Resten af tiden skal din campingplads nok fortælle dig, hvad klokken er. Den fortæller også hvad dag i ugen det er, eller på hvilken tid af året du befinder dig.

Som du sikkert kan læse mellem linierne, er det at drive campingplads en livsstil, hvor trivsel og velvære er sat i højsæde.

Indtjeningen
Hvordan er indtjeningen så? Egenlønnen, pr. familie, vil ligge mellem 0 -300.000 kr. om året, afhængig af pladsstørrelsen.

Køberkartotek
De fleste campingpladser vi sælger, bliver aldrig annonceret til salg. Vi har et køberkartotek, der først bliver præsenteret for de nye emner, hvorefter de fleste sælges. Er du interesseret i at komme i dette kartotek bedes du venligst udfylde oplysningsskemaet på forsiden af denne hjemmeside. Du vil herefter modtaget et password og kan dermed selv downloade de salgsemner der svarer til din profil. Ligeledes vil du løbende blive holdt orienteret om kommende emner.

Tidsfaktor
De fleste campingpladser sælges i perioden fra august til næstfølgende februar. Vores erfaringer er, at såfremt nogle af vore nuværende emner ikke har interesse, kan der gå op til 2 år før den "rigtige" plads kommer til salg, så nogen tålmodighed må påregnes.

Overskud
Ønsker du at sammenligne overskuddet med din nuværende indtjening skal du huske at fratrække din nuværende udgifter til husleje, lys, varme, telefon , biludgifter ectr. Nævnte udgifter er nemlig betalt over driften. Ligeledes vil der også være mulighed for at hente mange af de daglige fornødenheder i kiosken. Selvfølgelig vil tingene efter-følgende blive beskattet, men grundet afskrivninger, betaler de fleste nyetablerede campingpladsejere ingen skat.

Et overskud  vil kun være til stede, såfremt køber har den fornødne kapital til udbetalingen, uden at skulle på lånemarkedet.

Pladsstørrelser
Vi kan opdele landets campingpladser i tre grupper:

  • Hustrupladserne, typisk op til 100 enheder.
  • Familiepladserne, typisk mellem 100 -200 enheder.
  • Større pladser, typisk over 200 enheder.

Omkring hustrupladserne kan siges, at udbetalingen vil være op til kr. 1.000.000 og det årlige overskud vil dække huslejen og andre driftsmæssige udgifter. Der vil ikke være tale om et overskud hvorfor det er nødvendigt med en ekstra indkomst -  udefra.

Familiepladserne kræver en udbetaling på mellem 1.000- 2.000.000 kr. og giver et overskud på omkring 100-200.000 kr. om året.

Større pladser. Her er udbetalingen ikke under Kr. 2.500.000 med et overskud på omkring Kr.300.000

Egenkapital
Vi kan IKKE anbefale nogen, der mangler den kontante udbetaling, at interesse sig for køb af en campingplads, idet kreditforeningerne ikke vil yde nogen form for lån, såfremt køber skal på lånemarkedet, for at finde ud- betalingen. Før vi kan frem- sende salgsopstillinger, vil en vis form for dokumentation for udbetalingen, derfor blive påkrævet.

Stadig interesseret?
Såfremt du er nået hertil og stadig har interesse og mulighed for at ændre din tilværelse ved køb af en campingplads, kan vi kun anbefale dig, at kontakte os angående oplysninger til vores køberkartotek. Oplysninger vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt.

 
Driftherreløn
Driftherreløn er et kendt begreb indenfor erhvervslivet. Lønmodtagerne har måsk ...
Køb af din drømme campingplads.
Alle leder efter den perfekte campingplads. Lad det være sagt med det samme, en sådan f ...
Revisorer/Advokater
I forbindelse med køb af campingpladser er der brug for såvel revisor- som advokatr&ar ...
Finansiering
Finansiering i forbindelse med køb af campingplads er for tiden meget besværligt. Den f ...
Stor interesse for camping
Vi har årligt i kontakt med ca. 15.000 kunder der interesserer sig for camping. Hovedmæ ...